Jeg fotograferer intuitivt – med udgangspunkt i lyset omkring os og menneskene foran kameraet

Smiling woman with gray hair in black turtleneck sweater standing outdoors with arms crossed on a foggy day.

Mit navn er Karin Dige. Siden jeg som 14-årig havde foto på skoleskemaet i 9. klasse, har jeg været optaget af at fotografere, man kan sige at det altid har været en del af min identitet. Jeg interesserer mig for, hvordan vi lever, forandrer os og formes af tiden. Et fotografi er ikke blot et billede – det er et vidnesbyrd. Et øjeblik fra nuet, som en dag bliver til nogens fortid.


Jeg har skabt billeder hele mit liv – først med blyant på papir, senere gennem mit 12 år lange virke som grafisk designer og visuel formidler. Den erfaring har givet mig en stærk sans for æstetik, visuel kommunikation og fortælling. Jeg har arbejdet med alt fra emballagedesign og branding til foto, video og visuelle kampagner, og har med årene udviklet en særlig evne til at se det ægte og menneskelige i ethvert visuelt udtryk.

A person in all black walks through a misty, foggy field with trees in the background, black and white photo.

Det er også dér, mit fokus som fotograf ligger – i nærværet, der opstår, når mennesker tør være sig selv foran kameraet. Jeg er optaget af relationer, kropssprog og blikke – og af den gnist, der tændes, når noget ægte sker.

Jeg fotograferer med hjertet – og med blik for æstetik, ægthed og den gode historie.


Min faglighed bygger på både erfaring og uddannelse. Jeg har gennemført et mentorforløb hos Katharina Grage hvor jeg lærte de tekniske grundprincipper, og har siden videreudviklet mit håndværk gennem min uddannelse i portrætfotografi og historiefortælling ved Theilgaard Academy i København, hvor jeg blandt andet er blevet trænet i personinstruktion.


Jeg elsker at arbejde med lys, skygger og farver for at skabe billeder, der ikke bare er smukke, men som fortæller historier, vækker følelser og stiller spørgsmål.


Det er vigtigt for mig at blive ved med at udvikle mig – både som fotograf og som kunstner. Derfor arbejder jeg løbende på personlige fotografiske projekter, hvor jeg undersøger verden omkring mig, stiller nysgerrige spørgsmål og samarbejder med mennesker, der inspirerer mig.


Jeg dækker bl.a.:

Herning, Holstebro, Vildbjerg, Grønbjerg, Vind, Spjald, Skive, Vinderup, Borbjerg, Idom-Råsted, Naur-Sir, Nr. Felding, Skave, Tvis, Vemb, Sørvad, Ørnhøj, Haderup, Aulum, Hodsager, Sdr. Felding, Sevel, Ejsing, Ryde, Hover-Torsted